Home / Foto opgaver / Gravid portræt – Louise

Gravid portræt – Louise

Gravid portræt Fotograf Nikolaj GrundtvigGraviditetsfotografering er typisk noget jeg holder meget af da de fleste gravide kvinder har lagt mange tanker og overvejelser i at få foreviget dem selv i denne specielle del af livet. Så jeg ved at det betyder meget for dem at få taget billederne.

Mange er heller ikke vandt til at stå bag et kamera og skal pludselig posere og “blotte” deres gravide maver, hvilket tit kræver mod og overvejelser.

Dette gør det til en spændende udfordring for mig som fotograf, da jeg skal skabe en afslappet stemning der får det bedste frem i den gravide kvinde.

Alle gravide jeg har snakket med efterfølgende har også været super glade for at de tog skridtet og fik fotograferet deres graviditet og det er super fedt at være en del af en god beslutning.

Når man skal se på det fotografiske syntes jeg også denne type opgaver er spændende da mit mål med mine gravidbilleder er at vise graviditeten men også at portrættere kvinden der bærer den gravide mave.

Der skal naturligvis være plads til close-ups af maven, men jeg syntes der ligger meget historie og charme i at vise kvinden der bærer maven.

Mange fotografer sætter en kunst i at skjule ansigt via lys sætning så fokus KUN ligger på maven men jeg syntes der er plads til både kvinden og maven.

En anden overvindelse handler om de kære fædre der fra tid til anden også får lov til at optræde på billederne . Det er i mange tilfælde ligeså grænseoverskridende for dem da det naturligvis heller ikke er naturligt for dem at komme i rampelyset.

Jeg vil ikke fortælle så meget om teknik denne gang men blot vise lidt billeder af en af mine seneste opgaver.

Den gravide havde ikke meget erfaring ud i at blive fotograferet men hun virkede meget naturlig og afslappet på billederne hvilket jeg syntes gav et rigtig god resultat.

Hun fik også lokket sin kæreste med på nogle billeder og han virkede ligeså afslappet.

Det var alt for nu.

Gravid portræt Fotograf Nikolaj Grundtvig

Gravid foto - Louise
Gravid portræt
Louise_Skov-269-2

 

Skrevet af: Nikolaj Grundtvig


Skriv et svar