Jeg har fra tid til anden æren af at fotografere barnedåb rundt omkring i Danmark, men som regel på Fyn
Dette er typisk rigtig hyggelige opgaver der på mange punkter minder lidt om bryllupsopgaver.

En forskel er at stemningen er anderledes da bryllupper typisk handler om timing, spænding og meget stor forventning. En barnedåb kan indeholde lidt af de samme, men tingene er typisk mere afslappede.

Motiverne er naturligvis en anden forskel, men det handler alligevel stadig om forberedelse i våbenhuset, indgang, velsignelse og portrætter efterfølgende.

Da barnedåb typisk forgår i forbindelse med en almindelige gudstjeneste varer ceremonien længere og den almindelige menighed der ligeledes til stede.

For mig betyder menighedens tilstedeværelse at jeg bliver nød til at være mere diskret og præsten kan ligeledes have nogle andre former for restriktioner da menigheden naturligvis skal respekteres.
Heldigvis er det skik at børn og pårørende som regel kan få lov til at rejse sig og komme tættere på når dåben foretages, hvilket gør det lettere for mig at forevige situationen uden at jeg pludselig er et forstyrrende element.

Alt i alt holder jeg meget af at fotografere barnedåb såvel som bryllupper.

Teknisk set er udstyret også meget det samme som når højtidligheden skal fotograferes til et bryllup.

For mig handler det om følgende udstyr:

1. En 35mm til våbenhuset da pladsen typisk er trang
2. En 50mm eller 70-200mm når baby, forældre og gudmor/far kommer ind i kirken og sætter sig.
3. Alt efter restriktioner bruger jeg en 50mm eller en 70-200mm til billeder af selve dåben.

Jeg foretrækker naturligvis de lysstærke objektiver alt efter hvor mørk kirken er.
Typisk vil jeg jeg passe på med at åbne blænden mere end f/2, men i visse situationer som f.eks. våbenhuset kan det være den bedste løsning.

Jeg vil tillade mig at fremvise nogle billeder fra en dåb jeg fotograferede for nylig.

Her blev den lille påklædt i kirken som det mange gange forholder sig. Dette kan være et stress element for forældrene men noget som de efterfølgende ser tilbage på med et smil. Opgaven blev også mere klaustrofobisk da det ikke var våbenhuset men et lille tæt rum der skulle bruges til påklædning.

Jeg vil lade billederne tale for sig selv